Bag Caleido

Caleido Copenhagen er skabt af os, Sabine og Thea. Vi arbejder med rester fra en skjorteproduktion i Vietnam – smukke materialer, der ellers var blevet kasseret. Hos os får de nyt liv i små, eksklusive kollektioner.

Caleido Copenhagen blev skabt, efter vi begge havde forladt modebranchen og var begyndt i andre jobs.

Vi havde brug for en ny retning og valgte at træde væk fra en branche, hvor tempo og kultur ofte stjal glæden ved det kreative.

Caleido er ikke skabt ud fra en perfekt businessplan, men fordi vi havde noget på hjertet.

Vi ville gøre plads til kreativitet igen, på vores egne præmisser og uden at gå på kompromis med os selv.



Derfor blev Caleido Copenhagen til. Et passioneret sideprojekt, vi driver ved siden af vores fuldtidsarbejde - med accessories skabt af overskudsmaterialer.

Her designer vi tidløse accessories med omtanke for mennesker og med respekt for de materialer, vi arbejder med.



Vi håber, at Caleido kan få lov at vokse i sit eget tempo og på sigt måske blive et brand, der også kan være med til at støtte noget større.

For os handler det ikke kun om design, men også om at tage vare på sig selv og hinanden.

For os handler mode ikke kun om, hvordan det ser ud - men også om, hvordan det føles og hvad det betyder.


Vi håber, I vil tage godt imod det, vi har skabt.


De kærligste hilsner
Thea & Sabine